Om projektet

Baggrundsviden om projekt ’Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale’

I 2018 igangsatte Børne- og Undervisningsministeriet et forsøgsprogram med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Forsøgsprogrammet består af tre spor:

Udvikling af Fælles Mål for teknologiforståelse som nyt fag og ny faglighed i folkeskolen. Dette varetages af en ekspertskrivegruppe.
Forsøg med afprøvning af teknologiforståelse som fag og faglighed på 46 skoler.
Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædagogisk personale (dette projekt).

I forsøgsprogrammets tredje spor har alle landets professionshøjskoler og fire universiteter i samarbejde etableret et nationalt vidensnetværk af forskere og fageksperter i teknologiforståelse, der har udviklet og udført kompetenceudviklingsforløb for 30 professionsundervisere (læreruddannere, CFU-konsulenter, osv.) fra professionshøjskolerne, der igen har udviklet og afprøvet undervisningsforløb for lærere og lærerstuderende.

Konkret har vidensnetværket faciliteret to iterationer af en didaktisk designproces over to semestre for undervisere i en selvstændig faglighed samt teknologiforståelse som del af matematik, billedkunst samt håndværk og design. I hver iteration deltog de 30 professionsundervisere i nationale workshops, hvor de i samarbejde med netværket designede ny undervisning, der efterfølgende blev afprøvet i egen praksis og evalueret til næste workshop. Det er disse forløb, som du kan hente her på siden og se i webinaret.

Illustration af projektets forløb hvor vidensnetværket (delopgave 3 – den gule bjælke) har faciliteret kompetenceudvikling og en didaktisk designproces for professionsundervisere (delopgave 1 – den blå bjælke), der igen har afprøvet deres didaktiske designs med lærere og lærerstuderende (delopgave 2 – den grønne bjælke).

Lærerfaglig teknologiforståelse og læreruddannelse

Som det fremgår af de tre spor (gul, blå og grøn), skal projektet håndtere samspillet mellem skolefag (som det blev defineret i forsøgsprogrammets spor 1), lærerfaglighed (den faglighed der uddannes til på professionshøjskoler) og professionsunderviserfaglighed (den faglighed som underviserne på professionshøjskolerne besidder).

Illustration af forholdet mellem skolefag, lærerfaglighed og professionsunderviserfaglighed.

Det er vigtigt at fremhæve, at lærerfaglig teknologiforståelse kun i lav grad er udviklet og beskrevet (der findes fx ikke et nationalt dækkende undervisningsfag og forskningsbaseringen af fagligheden er for nuværende også begrænset). Vidensnetværket har af samme grund anlagt en udforskende og åben tilgang til udviklingen af en lærerfaglighed i teknologiforståelse, dog med afsæt i de nuværende Fælles Mål for forsøgsfaget og i faglig dialog med de deltagende professionsundervisere.

Det er dog muligt at foretage nogle overordnede betragtninger om lærerfaglig teknologiforståelse ud fra bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer. Overordnet set skal lærerfaglig teknologiforståelse bero på samme type kompetencer som alle andre fag, nemlig at lærerne ”[kan] planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning” i folkeskolen.

I forhold til et nyt fag som teknologiforståelse vil det være særligt vigtigt, at lærerne kan udvikle og evaluere ny undervisning i takt med at fagligheden og fagmiljøet udvikler sig. Det indebærer bl.a., at lærerne kan følge med i udviklingen af fagets videns- og forskningsgrundlag samt have kendskab til fagets historie og forskellige traditioner i de videnskabsdiscipliner, som faget bygger på (herunder både humanistiske, samfundsmæssige og datalogiske). På den måde bliver lærerne klar til et arbejdsliv med et fag i hastig udvikling, hvor de til enhver tid kan sætte de gældende fagbeskrivelser ind i en større faglig og fagdidaktisk fortolkningskontekst og derved omsætte intentioner og indholdsområder til velbegrundet undervisning.

I forhold til professionsunderviserfagligheden i teknologiforståelse gør det sig ligeledes gældende, at undervisere på læreruddannelsen og på professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse skal udvikle teoretiske, faglige, pædagogiske og fagdidaktiske kompetencer indenfor teknologiforståelse på et niveau, hvor de bl.a. aktivt kan bidrage til forsknings- og udviklingsaktiviteter i forhold til fagets videre udvikling (som bl.a. er beskrevet i bekendtgørelsen om lektorkvalificering).

Projektets problemstilling

Det trippeldidaktiske samspil mellem skolefag, lærerfaglighed og professionsunderviserfaglighed afspejles i to centrale undersøgelsesspørgsmål for projektet og de afgivne anbefalinger. Det første spørgsmål knytter an til lærerfaglig teknologiforståelse og hvori denne faglighed består, og med hvilke didaktiske principper lærere og lærerstuderende skal undervises. Det andet spørgsmål knytter an til professionsunderviserfaglighed, og dermed også hvordan professionsundervisere kan kompetenceløftes til at uddanne lærere og andet pædagogisk personale:

Hvori består det indledende faggrundlag for lærerfaglig teknologiforståelse som selvstændig faglighed og som del af eksisterende fag? Og hvilke fagdidaktikker bør forme undervisningen?
Og hvordan kan professionsundervisere på professionshøjskolerne bedst kompetenceudvikles til at varetage undervisning i lærerfaglig teknologiforståelse?

Læs vidensnetværkets afsluttende rapport med viden, erfaringer og anbefalinger i forhold til de to problemstillinger her.